En stabil og blød kontakt på hånden er en af de vigtigste – og sværeste – discipliner i ridningen. Mange ryttere oplever perioder, hvor hesten føles tung, hård eller urolig i munden. Fristelsen er stor til at skifte bid, skifte næsebåndet eller afprøve forskellige optømninger.

Jeg forstår det godt, for jeg har selv været der. Men vi må være ærlige: Udstyr kan ikke løse problemet. Kun systematisk træning og en solid grunduddannelse kan skabe en holdbar kontakt. Og det tager laaang tid, men det tager vi med.

Biddets rolle

Det betyder ikke, at biddet er ligegyldigt – langt fra. Biddet skal passe til hestens mund, så det giver ro og plads til, at hesten kan søge kontakten. Et forkert bid kan give ubehag og direkte forværre problemerne.

Men selv det bedst tilpassede bid kan ikke løse ridemæssige udfordringer. Når man skifter, kan det føles anderledes i en periode, men på den lange bane er det kun træningen, der skaber en stabil forbindelse.

Uddannelsesskalaens fundament

Her er det vigtigt at vende tilbage til uddannelsesskalaen:

1. Takt – den rene takt i hestens bevægelse er udgangspunktet for alt. Derfor er takt pkt. 1 på skalaen.
2. Løsgjorthed – en hest i balance, der arbejder uden spændinger, kan svinge gennem hele kroppen og bøje sig i kroppen til begge sider.
3. Kontakt – først når hesten er taktfast og løsgjort, kan vi opnå den ægte, elastiske forbindelse til hånden.
   
   (der er flere trin på skalaen – dem lader vi ligge i denne omgang)

Springer vi et trin over, bliver kontakten aldrig rigtig. Vi kan måske kompensere med bid eller næsebånd, men det bliver kun en midlertidig løsning.

Kontakten gennem hele hesten

Den gode kontakt handler ikke om at “holde hestens hoved på plads”. Den handler om hele hestens krop: eftergivenhed i nakken, rygsving, og energi fra bagbenene frem til hånden.

Når fjederen virker, kan vi ride hesten op, ned og frem uden modstand – og uden at miste takten. Omvendt kan man sagtens ride en hest i en forkert form (også uden glidetøjle) og resultatet bliver: en blokeret ryg, stivhed og dårlig forbindelse til hånden. En hest der er “skadet” gennem længere tids fejlridning eller fiksering i en glidetøjle, kan tage år at få på rette kurs igen.

Ingen quickfix – men en sund udvikling

Der findes ingen genveje. Hvis kontakten ikke fungerer, må vi gå et trin tilbage, styrke fundamentet og give processen tid. Det kræver tålmodighed, men belønningen er en hest, der søger hånden med tillid, elasticitet og styrke.

Derfor glæder det os også, at dressuren i højere grad har fået fokus på korrekt form. Det nye tiltag med at afslutte programmerne på en volte i en længere form og næsen fremme, giver rytteren mulighed for at vise, at hesten stadig arbejder korrekt og længer sig rigtigt.

Det er den retning, vi ønsker for vores sport: mere fokus på kvaliteten i arbejdet og mindre på quickfix. For kontakten skabes ikke i munden alene – den skabes i hele hestens krop, trin for trin, gennem tålmodigt grundarbejde.

Og når alt det her så er sagt, så kommer alle ryttere ud for perioder hvor tingene ikke fungerer. Hvor billedet ikke egner sig til de sociale medier og man føler sig “ikke ret dygtig”, men ved I hvad? Bliv ved!
Så længe vi tænker os om, er tålmodige, søger at opnå det rigtige og går ydmygt til opgaven med kærlighed og forståelse for hestene – gør det ikke noget at vi laver fejl undervejs.

God fornøjelse med træningen!

P.s Jeg har tidligere været så frisk at skrive et indlæg om udstyr der i manges øjne fikser heste med udfordringer. Det kan du læse her: https://karinajosefsen.horsejournal.dk/magneter-vibrationsgulv-og-titanium-masker-er-det-snyd-og-bedrag/