Halm har i mange år haft et lidt blakket ry blandt hestefolk. Det skyldes især ældre studier, hvor man fandt, at fodring med store mængder halm, og særligt halm som eneste grovfoder, kunne øge forekomsten af mavesår og give en fordøjelse, der ikke fungerede optimalt. Årsagen er, at hestens fordøjelse er afhængig af en kombination af både letfordøjelige og grovere fibre, som vi primært finder i græsbaseret grovfoder.

Man har også set tendens til øget forekomst af kolik hos heste, der blev fodret med store mængder halm uden korrekt øvrig grovfodersupplement. Af disse grunde har halm i mange år været et udskældt fodermiddel, og mange hesteejere tænker slet ikke halm som en mulighed i deres fodring.

Men billedet er langt mere nuanceret i dag. Vi bliver hele tiden klogere! Halm kan, i det rette management og i de rette mængder, være et særdeles værdifuldt redskab i fodringen af heste. Meget værdifuldt endda.

Hestens minimumsbehov for grovfoder og tyggetid

Vi ved at en hest som minimum skal have 15 g tørstof pr. kg kropsvægt dagligt, for at fordøjelsen kan fungere optimalt, og for at dens naturlige ædeadfærd tilfredsstilles. Heste er skabt til at spise mange timer i døgnet. Vilde heste kan bruge helt op til 16 timer dagligt på fødeoptagelse. Bemærk lige at dette IKKE er ensbetydende med, at hestene skal stå med snuden i en lækker balle hø/wrap i 16 timer. De vilde heste brugte tiden på at søge OG optage føde. Dvs. de gik mange km mens de søgte og indtog varieret vegetation undervejs. Hos tamheste viser nyere studier, at hesten som minimum bør have 8 timers tyggetid i døgnet.

Omsat til praksis betyder det, at:

• En hest på 500 kg minimum skal have 7,5 kg tørstof pr. dag
• Almindelig wraphø har ca. 75 % tørstof, hvilket svarer til ca. 13 kg wraphø pr. dag
• En islandsk hest på 350 kg skal således have ca. 9 kg wraphø pr. dag

Nøjsomme heste og heste på slankekur

For mange heste, særligt nøjsomme racer og heste med tendens til overvægt, vil disse mængder være alt for meget i forhold til hvad de kan tåle. Her opstår dilemmaet:
Skærer man for meget ned i grovfodermængden for at undgå overvægt, risikerer man at gå på kompromis med:

• Hestens tørstofindtag
• Hestens tyggetid
• Hestens sundhed/fordøjelse
• Hestens mentale trivsel

Det er netop her, halm kan blive et vigtigt redskab.

Halm har en væsentligt lavere næringsværdi end hø og wrap. Man kan erstatte 30–50 % af wrap- eller hømængden med halm, uden at det har negativ effekt på fordøjelsen eller øger risikoen for mavesår, forudsat korrekt sammensætning.

Tværtimod er det i mange tilfælde et langt bedre alternativ end at reducere grovfodermængden for kraftigt. Samtidig sænkes det samlede energiindtag (kalorier) i foderplanen.

Overvægt hos heste er i dag et meget stort problem. Man forventer, at op mod halvdelen af alle heste er overvægtige. Overvægt øger risikoen for insulinresistens, EMS, skader, metaboliske lidelser og forfangenhed.

Tyggetid er afgørende for sundheden og fordøjelsessystemet

En hest bruger ca. 40 minutter på at spise 1 kg hø. En hest på 500 kg, som får 13 kg wraphø, vil dermed netop opfylde minimumskravet til tyggetid.

Men mange nøjsomme heste får i praksis tildelt mindre end dette for ikke at tage på. Her kommer halmens styrke igen i spil:

• Halm indeholder færre kalorier
• Halm kræver meget længere tyggetid
• Mere tyggetid = mere spyt
• Spyt indeholder bicarbonat, som er med til at neutralisere mavesyre.

Derudover bidrager lang tyggetid og beskæftigelse også markant til at reducere risikoen for:

• Stress i boksen
• Vævning
• Vandring
• Andre stressrelaterede adfærdsproblemer

I praksis fungerer en blanding af halm og wraphø (evt. i slowfeedernet) ofte særdeles godt. Jeg foretrækker at give grovfoderet i boksen, men vores heste står også på halm. Når de er ved at være igennem bunken af wrap, leder de videre i halmen. God beskæftigelse. De skal også bruge tid til restitution (hvile) efter foldtid og træning, så bokstiden går altid med noget fornuftigt.

Andre fordele ved halm

Heste er naturligt designet til at opsøge forskelligartet føde – græs, bark, blade og plantedele med forskellige fibertyper. Mange heste får i dag et meget ensartet grovfoder. Ved at tildele halm får hesten:

• Flere fibertyper
• Større variation i fodringen
• Bedre fiberdiversitet i tarmsystemet

Dette understøtter en mere stabil mikroflora i bagtarmen.

Halm som strøelse

Tidligere var halm standardstrøelse i de fleste stalde. Det gav hestene mulighed for at småæde, når høet var spist op. Samtidig er halm et varmt og komfortabelt underlag. Studier har vist, at heste generelt ligger mere ned på halm end på spåner og træpiller.

Ulemperne er til gengæld:

• Lav sugeevne
• Dårlig ammoniakbinding
• Tungere mødding
• Øget arbejdsbyrde ved udmugning

Det kræver ca. 70 liter halm for at opsuge 10 liter urin. Snittet halm har dog bedre sugeevne og lavere støvniveau.
Jeg kan godt lide at hestene har et tykt lag halm i boksen. Hestepærer og urin ryger ned gennem halmen og det øverste lag er altid tørt og rent.

I løsdrift fungerer halm særligt godt som dybstrøelse, da den komposterede bund afgiver varme i vinterperioden.

Typer af halm

Halm er ikke bare halm. Ved fodring gælder præcis samme krav til hygiejne som ved hø og wrap.

Stråene skal bjærges tørt, uden fugtpåvirkning, og opbevares korrekt. Svampevækst ses ofte som sorte pletter nederst på strået og opstår typisk, hvis der høstes for tæt på jorden eller ved høj fugtighed.
Havrehalm og byghalm egner sig bedst til heste.

Disse typer er blødere i strukturen, mere sikre i forhold til fordøjelsen og langt bedre egnet til fodring.

Frøgræshalm kan anvendes, men skal sidestilles ernæringsmæssigt med almindelig halm og kræver ekstra opmærksomhed på hygiejne. Der er virkelig meget frøgræshalm der er fyldt med toksiner.
Jeg har i øvrigt skrevet om toksiner tidligere. Det indlæg kan du læse HER.

Halm er hverken farligt eller værdiløst.
Halm er et redskab og brugt korrekt kan det:

• Øge tyggetid
• Sænke energiindtag (kalorier)
• Stabilisere blodsukker
• Understøtte mavesundhed
• Bidrage til bedre trivsel
• Hjælpe overvægtige og insulinresistente heste

Det handler ikke om enten hø eller halm – men om den rigtige kombination til den rigtige hest.

Tak til mine staldkammerater på Skovly, for at dele billeder af deres heste. På Skovly står hestene på halm, der er flere forskellige slags grovfoder med analyse og et godt basisfoder.
Det er sådan et sted der bare er guf for en foderkonsulent, fordi det er super nemt at lave en ordentlig rådgivning hvis der opstår særlige behov.