Jeg har skrevet om det her før, men det handlede mere om fodring, dækkener og foldtid. Denne gang får I mere af de erfaringer vi (Jørgen og jeg) har gjort os i forhold til hvad der sker i kroppen på vores “vinter-vilde heste”

Foråret venter heldigvis lige rundt om hjørnet, men jeg har alligevel lyst til at dele det her med jer.

Vi møder heste der føles kortere i kroppen, mere spændte over ryggen, hurtigere i reaktionen (spooky) og svære at få til at arbejde løsgjort.

Vi er opdraget med, at mange timer ude er lig med god hestevelfærd, men vinterens udfordring handler sjældent om timer alene. Den handler om, hvad kroppen faktisk får ud af dem. Bevægelse er fysiologi, ikke bare frihed. Hestens organisme er bygget til kontinuerlig, lavintens bevægelse med evne til flugt på et splitsekund.

Mange steder har udetiden været reduceret i perioder med frost og hårdt underlag. Det samme hos os. Det har ikke været sikkert og forsvarligt at trække hestene over på de store folde. Heldigvis har vi sandfolde lige uden for stalden. De er ca. 20 x 20 meter og med adgang til hø (og vand når det ikke lige fryser 15 grader)

Hestene nyder deres ophold ude i de små firkanter, men de bevæger sig slet ikke nok. Det er bevægelse, der holder systemerne i gang:

Blodcirkulationen transporterer ilt og næringsstoffer.

Ledvæsken fordeles og smører bruskfladerne.

Muskelfibrene arbejder elastisk.

Nervesystemet regulerer spændingsniveauet.

Når bevægelsen reduceres, ændres hele den balance og dermed også den hest vi syntes vi kender.

På frossen og ujævn bund bevæger hesten sig mindre. Den vælger stabilitet frem for aktivitet. Hvert skridt kræver øget mikrostabilisering i led og seneapparat. Kroppen arbejder i et konstant spændingsberedskab for ikke at glide eller træde forkert. Det er ikke dramatisk i øjeblikket, men over tid sætter det sig. Meget lidt bevægelse kombineret med kulde øger muskeltonus, cirkulationen falder og led bevæges mindre. Samtidig ser vi ofte lavere væskeindtag i frostperioder, hvilket påvirker både bindevæv, fordøjelse og det generelle væskeflow i kroppen. Resultatet er en hest, der ikke nødvendigvis har for meget energi (det kan vi tildels regulere i fodringen), men for meget spænding.

Foldtid er ikke et mål i sig selv. Det betyder ikke, at foldtid ikke er vigtigt. Det betyder, at kvaliteten af udetiden betyder mere end antallet af timer. Hvis hesten står stille det meste af tiden på hård bund, får den ikke den bevægelsesmæssige gevinst, vi forbinder med lange dage ude. I sådanne perioder kan færre timer på fold kombineret med god hvile, stabil grovfoderadgang og god bevægelse under kontrollerede forhold være mindst lige så fysiologisk hensigtsmæssigt. Det er ikke et opgør med tidligere anbefalinger om foldtid. Frisk luft, lys og “input” udefra er altid godt. Det er en nuancering.

(Et kort øjeblik ramte mine tanker de heste der hver dag står i en lille fold/paddock. Vi må håbe at de bliver motioneret godt).

Spænding starter i kroppen og reguleres gennem bevægelse. Når hesten har været mindre i bevægelse, skal kroppen hjælpes i gang igen. Lad hesten bevæge sig. Er du ikke tryg ved at sætte dig direkte op på en spændt hest, eller kommer du selv til at spænde og holde for fast i tøjlen, så start fra jorden. Longering kan være et godt redskab, men vær omhyggelig med opvarmning så hesten ikke giver fuld gas i det du sender den ud i longen. Led og muskulatur skal være varme, før spændinger slipper. Tempoet skal være kontrolleret. Når kroppen begynder at give slip, vil du ofte se det tydeligt: hovedet sænkes, ryggen begynder at arbejde og hesten kan finde på at slå et ordentligt bukspring. Det er ikke ulydighed. Det er nervesystemet, der regulerer sig selv og slipper ophobet spænding. Aflæs hesten. Hvor lang tid har den brug før det hele begynder at løsne sig?

Jeg kan godt afsløre at mange heste ikke kan nøjes med 10 min. i longen før de har det bedre i kroppen. Giv dem tid, lav overgange, kig på hestens krop, bevægelse og observer. Det er ret lærerigt og du lærer din hest bedre at kende.

Når bevægelsen bliver mere elastisk og fokus vender tilbage, er den klar til arbejde. Rider du fra start, så prioriter en lang og rolig opvarmning. Mærk, om overlinjen gradvist bliver blødere. Et par langsider i frisk men kontrolleret galop i let sæde hjælper med at skabe gennemstrømning og rytme i hele kroppen. Vi oplever at det gør underværker! Bevægelse dæmper spænding. Kontrolleret bevægelse regulerer nervesystemet.

Hvor passer fodringen ind?

Når vi oplever spændte og usmidige heste, leder mange efter en årsag. Det er altid godt at tænke i om udstyret passer eller hesten trænger til en behandling. Det gør vi også. Vi må bare være ærlige omkring, at vi oftest får hestene på rette vej igen, ved at træne dem. Vi bliver også påvirket af alle de behandlingsformer, udstyr og tilskud der hævder at kunne løse problemerne, men de kan ikke stå alene. Spænding opstår sjældent isoleret. Ofte hænger den sammen med reduceret bevægelse, ændret væskebalance og påvirket fordøjelse. Først når de grundlæggende parametre er på plads, giver det mening at vurdere behovet for målrettet støtte til muskelfunktion, restitution eller nervebalance. Tilskud kan understøtte hestens krop og udfordringer, men de kan ikke erstatte bevægelse.

Det kræver en større indsats af os som ryttere, at holde ridehesten god i kroppen, når vi begrænser den frie bevægelse.

Kom i gang – det skylder vi hestene og vi får gode rideture til gengæld.