Vi har et udbrud af Herpes (type 5 – ikke farligt) i vores område og rygtet spredes hurtigt. Det fik mig til at overveje, om vi egentlig tænker nok over smitteforebyggelse i hverdagen?
Jeg går ikke selv og er “på dupperne” over sygdomstegn hver dag. Vi har (7-9-13) ingen sygdom i vores stald og på Skovly hvor vi har ridehestene, luftes der MEGET ud. Men – det ligger mig naturligt, i kraft af min uddannelse som Veterinærsygeplejerske, at opfange sygdomstegn meget hurtigt.
I andre dyrehold, såsom svinebesætninger, er der strenge krav til smittebeskyttelse – besøgende skal skifte tøj og fodtøj, desinfektion er en daglig rutine, og sygdomsudbrud tages meget alvorligt. Men i hesteverdenen er det ofte en helt anden historie. Heste transporteres på kryds og tværs til undervisning, stævner og arrangementer uden nogen form for kontrol (jeg er med på at der ER kontrol ved særlige begivenheder), og det er almindeligt, at hestene får lov til at stikke hovederne sammen. Samtidig er hesteejere ekstremt opmærksomme på deres dyrs velbefindende og bekymrer sig dybt om sadeltilpasning, bid, foder osv. – så hvorfor er smitteforebyggelse ikke en større prioritet?
God staldrutine og hygiejne spiller en afgørende rolle:
- Vask hænder regelmæssigt, især efter kontakt med flere heste.
- Brug separate strigler, sadler og trenser til hver hest.
- Rengør og desinficér drikkekar, foderbøtter og redskaber jævnligt.
- Undgå at dele spande eller redskaber mellem heste, der ikke kendes.
- Overvej at indføre regler for besøgende, ligesom i andre dyrehold, hvor adgangskontrol er standard.
Regelmæssig vaccination mod eksempelvis influenza og herpesvirus kan mindske risikoen for sygdomsudbrud. En strategisk plan for ormekontrol i samarbejde med dyrlægen er også vigtig for at minimere smitte via parasitter. Vi er ofte opmærksomme på vaccinationer, men tager ikke de samme forholdsregler som i andre dyrehold for at forhindre sygdomsspredning.
Heste, der ikke kender hinanden, bør ikke have mulekontakt. Ved stævner, undervisning og transport bør man undgå, at hestene snuser til hinanden eller deler vandspande. Dette er en helt almindelig praksis blandt hestefolk. Vi hjælper hinanden, men i virkeligheden er det en af de største smitterisici.
En velventileret stald reducerer risikoen for luftbårne infektioner. Regelmæssig rengøring af bokse, staldgange og fællesområder hjælper med at holde smittepresset nede.
Hesteejere er kendt for at være overbeskyttende, når det gælder deres dyr, men paradoksalt nok tages smitteforebyggelse, efter min mening, ikke ret alvorligt. Det er mit indtryk at mange hesteejere mangler viden om, hvordan smitte rent faktisk overføres, og vi er ikke villige til at implementere de samme strenge foranstaltninger, som man ser i andre dyrehold.
Jeg er ikke fortaler for strenge regler, men syntes det er vigtigt at vi inddrager den sunde fornuft og ikke mindst – lærer alle de nye ryttere og hesteejere om risiko for smitte og deler de gode vaner. Hvis en staldkammerat har konkret faglig viden, så del den med de andre.
Vi skal have smitteforebyggelse på “skoleskemaet” eller som minimum sørge for, at der er en klar procedure for at håndtere evt. sygdomsudbrud.
Den Danske Dyrlæge Forening har udarbejdet virkelig godt materiale, som ligger tilgængeligt for alle.
Læs det HER