“Min hest skal have en voksepause”

Jeg ved godt, at det er et begreb, mange bruger, og jeg har stor respekt for, at vi alle ønsker det bedste for vores ungheste. Personligt har jeg aldrig været særlig glad for ordet og jeg vil gerne fortælle hvorfor.
Det er ikke fordi jeg mener, at unge heste skal rides mere eller hårdere.
Tværtimod.
Jeg tror bare, at mange ungheste har større gavn af en veltilrettelagt, kontinuerlig uddannelse end af lange perioder, hvor de bliver sat helt i stå.

Bevægelse udvikler kroppen

En unghest er under konstant udvikling. Den ændrer sig fysisk, mister indimellem balancen, vokser skævt og finder sig selv igen. Det er en helt naturligt. Tænk på hvad der sker i perioden fra føl til ridehest. Det er jo virkelig vildt og ganske imponerende hvordan så stor en krop kan udvikles.

De færreste ungheste går i dag i store flokke på kuperede arealer, hvor de hver dag udvikler styrke, balance og koordination gennem leg og naturlig bevægelse. Mange står på mindre folde, ofte med jævnaldrende, men uden de store fysiske udfordringer.
Mange avlere giver deres føl og plage gode vilkår for en sund opvækst, men ofte ændres det markant den dag hestene sendes i tilridning. Det gør det også for vores heste, der vokser op hjemme på Lajgården, men flyttes til et ridecenter når de skal i træning.

Her bliver det vores ansvar at hjælpe kroppen med at udvikle sig. Ikke ved at presse den, men ved at tilbyde den den rette mængde arbejde på det rette tidspunkt.

Hvad siger forskningen?

Flere studier viser, at knogler, sener og ledbrusk udvikler sig som reaktion på passende mekanisk belastning. Bevægelse er ikke blot noget, kroppen kan holde til. Den er en vigtig del af, at bevægeapparatet udvikler sig optimalt. Omvendt ser længere perioder med inaktivitet ikke ud til at være den bedste løsning for den unge hests bevægeapparat.

Forskningen siger selvfølgelig ikke, at unge heste skal rides hårdt eller tidligt. Den peger derimod på værdien af gradvis, tilpasset træning, hvor belastningen følger hestens udvikling.
Det harmonerer meget godt med den filosofi jeg selv forsøger, efter bedste evne, at arbejde efter.

Den svære balance

At uddanne en unghest er efter min mening noget af det sværeste, vi kan begive os ud i.
Hesten skal have lyst til at gå frem og bruge hele kroppen. Fremadsøgning er det første de skal lære, men det er ikke det samme som fart. Rider vi for stærkt i forhold til hvad hesten magter (og det er meget forskelligt), mister hesten balancen. Lader vi den gå og “tøffe”, mister den ofte lysten til selv at søge frem og skubbe af med bagbenene. Det er egentlig helt almindelig rideteori, som følger hele hestens uddannelse, men fundamentet bygges allerede her.

Det er netop det, der gør unghesteuddannelse så vanskelig og så fascinerende. Det kan se ud som om man “bare” rider lidt rundt i letridning, men det er faltisk virkelig hårdt arbejde, at hjælpe en ung hest på vej under rytter.
Det ser ikke altid lige kønt ud i øjeblikket, men hvis vi gør os umage og har hovedet med, så går det alt sammen.

Lange pauser er ikke altid godt

Jeg oplever ofte, at ungheste mister styrke, stabilitet og kropskontrol efter lange pauser. Når de skal i gang igen, føles det nogle gange, som om vi skal starte forfra, og pludselig kommer der fokus på ømheder, skævheder og “mon der er noget galt”.
Vi bruger ind i mellem en osteopat til vores heste, men oplever at hestene fungerer aller bedst når vi holder dem i kontinuelig træning.
Selvfølgelig findes der situationer, hvor en pause er den rigtige løsning. Ved skader eller sygdom er det en helt anden snak.
Pointen er at en hest, der “bare vokser”, efter min mening ikke nødvendigvis behøver at blive sat helt i stå.

Måske skal vi i stedet blive bedre til at tilpasse træningen, lave en plan og følge den!

Kig på hesten – ikke kun på hvornår den er født.

Kommentarer om, at en 4-års “går for godt”, eller at den “må være redet for meget”, dem har vi alle mødt. Også stor forargelse over, at vi tilrider hestene når de er 3 år. I virkeligheden er alderen kun en lille del af historien for den pågældende hest.
Kig på hesten.
Hvordan præsenterer den sig under rytteren, hvordan ser kroppen ud, er den i god balance, har den muskler de rigtige steder?

Hvis svaret er ja, så ser jeg ikke nødvendigvis en hest, der er presset.

Jeg ser en rytter, som har været dygtig nok til at hjælpe den unge hest gennem en udviklingsperiode, hvor den har taget kvantespring i udvikling af kropppen og fået puttet en masse læring ind i hovedet.

Vi skal turde uddanne unghesten

Jeg tror, vi nogle gange bliver så bange for at gøre noget forkert, at vi ender med slet ikke at gøre noget. Min erfaring er, at kroppen udvikler sig gennem den rigtige belastning, ikke gennem stilstand.

Det betyder ikke, at alle heste skal trænes ens. Tværtimod. De er forskellige, og det skal vores træning også være.
Målet er jo ikke at få en 4-års til at gå svære dressurøvelser, men vi avler så gode heste i dag, at mange af dem har meget nemt ved at bære rytter og gå til ridning.

Målet er altid at bygge en stærk, smidig, holdbar og glad ridehest op og mange heste vil vildt gerne arbejde. De er avlet til det.

Jeg slutter med at sige tak fordi du læste med her til. Det er helt okay ikke at være enig i mine betragtninger, men lad os holde en evt. dialog i en god tone.

---

Kilder

• Logan, A.A. & Nielsen, B.D. (2021). Training Young Horses: The Science behind the Benefits. Animals, 11(2), 463.
• Rogers, C.W., Gee, E.K. & Dittmer, K.E. (2021). Growth and Bone Development in the Horse: When Is a Horse Skeletally Mature? Animals, 11(12), 3402.